Gå til hovedindhold

SDM

Press releases

Press releases

Press releases

Scandesign Media udvider kredsen af partnere

Det digitale webbureau Scandesign Media vokser sig større og har udvidet ejerkredsen med 2 nye partnere.

For første gang siden stiftelsen af Scandesign Media udvider bureauet nu med 2 nye partnere i form af Art Director Fabian Petersen og udvikler Jens Bramstedt.

De nye partnere optages fra egne rækker idet Fabian Petersen og Jens Bramstedt begge har deres daglige gang på bureauets kontor i FN’s gamle lokaler nær den lille havfrue i København. I første omgang beholder de nye partnere deres stillingsbetegnelse, da bureauet i den bløde overgangsfase på nuværende tidspunkt ikke ændrer på arbejdsopgaverne.

Grunden til optagelsen af nye partnere er at sætte flere kræfter bag strategien om en tungere kundekreds og et øget fokus på e-handel for større danske og udenlandske virksomheder. Alt dette foregår med designere og udviklere der også arbejder på adressen, og derved sikrer høj kvalitet og hurtig responstid. I forvejen servicerer bureauet allerede kunder som FCK, Peugeot, Angulus, Total, DR og Fiat Chrysler.

Administrerende direktør og partner Martin Palmqvist stiftede bureauet med en studiekammerat og sidenhen er der sket store fremskridt.

Scandesign Media er den eneste danske Magento Enterprise og Demandware partner i Danmark, noget som bureauet vil sætte stor fokus på i fremtiden. Derudover fokuseres der også på Drupal og Magento PWA.

×

Skriv til os, så vender vi så tilbage hurtigst muligt.